Træt, udmattet, men skriver stadig løs

Hvordan går det med bogen, Tue? Er du stadig i gang eller hvad?

Det kan du tro. Lad mig starte med en oversigt over, hvad dælen der er sket siden sidst:

  • Planternes løfte har fået ny titel: Korndybet
  • Jeg har lavet en ny forside
  • Jeg har rettet hele bogen igennem… igen
  • Den er blevet 100.000 ord LÆNGERE (185.000 ord i alt)
  • Jeg er begyndt at gå bananas på Instagram
  • Jeg har snart en lille smagsprøve klar
  • Jeg er blevet far

Forfatterfar har haft travlt

Jep, jeg har haft travlt. Mest af alt med at være far, selvfølgelig. Bang, der skiftede livet lige karakter fra den ene dag til den anden. Det var hektisk og…

FANTASTISK!

Det er på en eller anden måde stadig lykkedes mig at finde tid til at skrive. Træt, udmattet, sent om aftenen når Nanna og den lille sover.

Men jeg har gjort det. Ikke bare gjort det. Bogen er sgu blevet over dobbelt så lang. Og meget mere detaljeret. Meget mere… levende.

Den har fået et nyt og mere sigende navn. Stedet, jeg kalder ”Korndybet”, spiller en central rolle i bogen. Det er en nederdrægtig seværdighed, et uimodståeligt hul, der trækker i alles vilje, skabt af konger for at få folket til at holde sig i byen. Nogle tjener lidt penge, når de vædder om, hvem der springer næste gang. Andre nyder at glemme sig selv for et øjeblik – samt tanken om, at guderne kan angribe, hvornår det skal være.

Jeg har lavet en ny – midlertidig – forside. Den fanger essensen af bogen bedre. Der skal selvfølgelig en dygtig illustrator i gang, når den skal udgives, da mine grafiske evner er begrænsede.

Instagram – Det er her, det sker

Jeg er begyndt at dele min rejse på Instagram. Det er en platform, der er nem at gå til. Øvrige sociale medier og hjemmeside har jeg haft nedprioriteret. Desværre. Men jeg er glad for, at jeg er begyndt at åbne lidt op for skriveprocessen i bare ét lille hjørne af verden. Og samtidig er der blevet plads til at fortælle lidt om mit liv ved siden af bogen.

Korndybet kravler længere og længere op til overfladen – op til jer der følger med. Jeg frigiver snart et nyt uddrag – igen på Instagram (bliver tilgængeligt under Highlight’et “Korndybet”). Det dukker nok også op på hjemmesiden senere.

Der er sket mange andre ting, selvfølgelig. På arbejdet. I forhold til fritidsinteresser. Motion. Meditation. Det er i det hele taget et vildt 2019, jeg har taget hul på. Jeg er ved at finde mig selv på mange fronter. Jeg er vokset med – og på trods – af det her mastodontiske projekt.

Og måske ER jeg ved at have et færdigt produkt. Sådan helt seriøst. Næste gang fortæller jeg, hvorfor jeg tror, det er tilfældet.

Planternes løfte – Sidste udkast

Ovenfor ligger et par års udkast af Planternes løfte (musikken har jeg lånt af Kai Engel).

Opdatering 8. april, 2019:
OBS. Der er sket en del, siden jeg skrev det her indlæg. Blandt andet kom jeg med en ny status i april 2019, hvor jeg fortalte, at bogen har skiftet navn og er blevet dobbelt så lang. Jeg har dog beholdt den her dejligt naive forhåbning om at være færdig for nostalgiens skyld.

Så skete det endelig. Jeg er blevet færdig med den bog, jeg ubetinget har brugt længst tid på. Fem år er det blevet til, og det har lige så meget været en dannelsesrejse, som det har været at få en fortælling færdig. Hele følelsesregistret har været i brug, og bogen har taget mig flere steder hen, end jeg har taget den. Fra vrede og apati til galoperende glæde. Men det har været en god tur, og den har også fået et navn:

Planternes løfte

Det er første gang, jeg offentliggør titlen på bogen, og det er i det hele taget lidt af et spring at begynde at åbne op for projektet. Men det er en kæmpe lettelse endelig at give slip. Nu skal historien ud at leve, hvorend det liv kommer til at foregå.

De næste skridt

I den kommende periode er bogen til korrektur hos nære, lånte øjne. Og imens sidder jeg selv og nørkler med synopsis, følgebrev og research af forlag. Og ja ok, så kan jeg heller ikke lade være med at pynte på nogle få afsnit, når jeg lige kommer til at lade mine egne øjne vandre. Det er nok en proces, der først stopper, når bogen bliver udgivet. For det bliver den, enten på eget forlag eller hos et etableret et af slagsen. I første omgang håber jeg på sidstnævnte – på at få et godt samarbejde op at køre og mærke glæden ved gensidig energi og ekspertise.

Vender tilbage

Jeg vender tilbage med mere info, når jeg har sendt manus ud i verden. Så skulle jeg gerne have mere overskud til at fortælle lidt om bogens indhold, og hvad der ellers rører sig. Men indtil da: Ønsk mig god vind.