Planternes løfte søger forlag

Videoen ovenfor: Det var knap så dramatisk at sende manus af sted, som jeg måske havde gået og troet. Faktisk var der lidt antiklimaks over den spinkle “klik”-lyd. (musikken har jeg atter engang lånt af Kai Engel).

Nu er det ude af mine hænder – i hvert fald i første omgang. Der er nemlig sket det, at jeg har sendt Planternes løfte ud i det ganske land, hvor en heldig redaktør snart vil glæde sig gevaldigt over at se bjerget af uopfordrede manuskripter vokse sig en smule højere. Efter en lang arbejdsdag vil hun måske tage noget af bunken med hjem, bruge de sene aftentimer på at skimme et par aspirerende værker, og – hvis jeg er heldig – opdage Planternes løfte og sætte et lille kryds, der angiver, at der skal læses mere eller inddrages en konsulent. Måske når hun eller konsulenten en dag til sidste side og tænker “Tjooooo…”

Det er, hvis alt går godt. Mine forventninger er ikke tårnhøje, eftersom der er så mange ting på spil i forlagsbranchen. Mest af alt skal skidtet jo kunne sælge, og der har vi med parametre at gøre, som forfatteren til værket nok er den ringeste til at konkludere på. Men jeg hviler ret så meget i det, for jeg har saftsuseme gjort mig umage. Og endnu vigtigere: Jeg synes faktisk at kunne ane den kraftanstrengelse på papiret.

Far er ikke skuffet. Utroligt nok, for det er han ellers tit. Faktisk ved far slet ikke, hvad han skal gøre af sig selv lige for tiden – ud over måske at begynde at piske på en ny papirbaby.

Planternes løfte – Sidste udkast

Ovenfor ligger et par års udkast af Planternes løfte (musikken har jeg lånt af Kai Engel).

Så skete det endelig. Jeg er blevet færdig med den bog, jeg ubetinget har brugt længst tid på. Fem år er det blevet til, og det har lige så meget været en dannelsesrejse, som det har været at få en fortælling færdig. Hele følelsesregistret har været i brug, og bogen har taget mig flere steder hen, end jeg har taget den. Fra vrede og apati til galoperende glæde. Men det har været en god tur, og den har også fået et navn:

Planternes løfte

Det er første gang, jeg offentliggør titlen på bogen, og det er i det hele taget lidt af et spring at begynde at åbne op for projektet. Men det er en kæmpe lettelse endelig at give slip. Nu skal historien ud at leve, hvorend det liv kommer til at foregå.

De næste skridt

I den kommende periode er bogen til korrektur hos nære, lånte øjne. Og imens sidder jeg selv og nørkler med synopsis, følgebrev og research af forlag. Og ja ok, så kan jeg heller ikke lade være med at pynte på nogle få afsnit, når jeg lige kommer til at lade mine egne øjne vandre. Det er nok en proces, der først stopper, når bogen bliver udgivet. For det bliver den, enten på eget forlag eller hos et etableret et af slagsen. I første omgang håber jeg på sidstnævnte – på at få et godt samarbejde op at køre og mærke glæden ved gensidig energi og ekspertise.

Vender tilbage

Jeg vender tilbage med mere info, når jeg har sendt manus ud i verden. Så skulle jeg gerne have mere overskud til at fortælle lidt om bogens indhold, og hvad der ellers rører sig. Men indtil da: Ønsk mig god vind.