Adelige stenfolk fra Den Farverige Plads

”For det klingede, når folk gik forbi, en symfoni af sten, perler og plader af ædle metaller, der fødte en skrøbelig drøm om en dag, bare for en dag, at kunne stå i en fornem garderobe, hvor man frit kunne iføre sig lige den velbearbejdede overflade, man kunne ønske sig.”

Citat fra fantasyromanen Korndybet af forfatter Tue Stengaard

De adelige er Stenkroppens rigeste og mest indflydelsesrige mænd og kvinder. Måske har de en god arv med i bagagen. Måske ejer de jord, miner eller arbejder som præster, læger eller rådgivere for kongen. Til fælles har de deres lejligheder på Den Farverige Plads, hvor der – på trods af Stenkroppens nuværende tilstand – stadig er plads til lidt luksus. De har smukt og varmt tøj med perler og guldtråde. Uld fra snekæmper i rigelige mængder. Støvler i smukt læder, dekoreret med alt fra våbenskjolde til blomster. Men mest misundelsesværdigt er nok deres opvarmede vægge samt adgangen til rindende, varmt vand, en opfindsom sideeffekt af kornforbrændingen i den store Ovn.

Luksus til trods – de fleste adelige er åbne, venlige stenfolk, der gerne deler lidt ud af deres rigdomme. Måske fordi de er klar over, at et godt forhold til de mindre bemidlede forhindrer uro og oprør. Måske fordi de føler, at de har en del til fælles med resten af befolkningen, primært kampen mod sjæleplanternes stemme.

Den officielle holdning er i hvert fald, at øvrige stenfolk er velkomne på Den Farverige Plads, i hvert fald i dagtimerne. Selv rakkerpak får lov til at tigge, så længe de opfører sig ordentligt.

Af nævneværdige adelige er overbibliotekaren Shahid, der står i spidsen for det kongelige bibliotek. Og præsten Nandan, der drev en af Stenkroppens mest elskede kirker indtil sin død for et par år siden. 


De adelige er blot en lille del af den spændende bog Korndybet. Læs mere om bogen her:


Relaterede artikler:


Gå tilbage til leksikonet