Den Forgiftede Slette – Et skrækkeligt sted

”Den Forgiftede Slette var ikke andet end en ligegyldig revne mellem bjergene, fyldt med sne og knæhøj tåge. Som en røv, der fes, kun brudt af en bunke møghuse i midten, der hvilede på noget, der sagtens kunne agere et par halvflade baller.”

Citat fra fantasyromanen Korndybet af forfatter Tue Stengaard
Et kort over Den Forgiftede Slette - Fra fantasyromanen Korndybet
Den Forgiftede Slette ligger i den vestlige del af Stenkroppen, helt op ad Skeletbjergene. Se det samlede kort over Stenkroppen her.

Den Forgiftede Slette er en landsby i den nordvestlige del af Stenkroppen. Det er her, de kornrejsende bliver bragt hen, efter de er blevet hevet op fra Korndybet eller bliver hevet ud af en sjælemark. Stedet er omgivet af vagttårne, der sørger for, at de kornrejsende forbliver på stedet – hvis de daglige forsyninger af sjælekorn ikke er nok til at binde dem.

Stedet er hærget efterhånden, et resultat af de kornbefængte hjerner, der ikke længere ved, hvad der er op og ned. Der er daglige kampe mellem de kornrejsende. Der er forfærdelig musik fra ødelagte instrumenter. Det er i det hele taget et skrækkeligt sted at være – men det opfanger de kornrejsende sjældent selv.

Den Forgiftede Slette er anden fase af kornrejsen. Når de stakkels hjerner ikke kan klare mere, bliver de bragt til Den Slidte Tinde, hvor de kan hvile og forgå i nogenlunde fred og orden.


Den Forgiftede Slette er blot en lille del af den spændende bog Korndybet. Læs mere om bogen her:


Relaterede artikler


Gå tilbage til leksikonet