Granitnålen – Kongernes skabertræ

”I maleriets midterste sektion skete der løjer. Her var frøet vokset op og blevet til den legendariske Granitnål, et træ der var så højt, at det kunne kilde Stenkroppens Hud med dets spidse krone.”

Citat fra fantasyromanen Korndybet af forfatter Tue Stengaard

Granitnålen er en uddød træsort, der eksisterede for tusinde år tilbage, dengang vildnisset spredte sig over alt i Stenkroppen. Nålene var gule, det samme gjaldt koglerne, der lignede mangekantede kampesten – og som ind imellem tog et par uforsigtige stenfolk med sig, når de knaldede ned i jorden.

Den største skov af granitnåle befandt sig i og omkring Maven, hvilket nok skyldtes, at den første granitnål voksede her, nøjagtig på det sted, hvor Korndybet står i dag. I gamle dage kunne man således hverken se de kirketårne, slotte eller adelige lejligheder, der stak op over muren, bare kæmpe granitnåle, der omkredsede stedet og gjorde stenfolkenes forsøg på at stige til vejrs til skamme.

Men granitnålene havde sværere ved at håndtere kulden end mange andre træer – stikmodsat hvad man ellers kunne forvente sig af et kongeligt nåletræ. Måske var det på grund af deres højde, at kulden og vinden knækkede dem som de første. Måske blev det sværere at finde flydende vand så dybt i undergrunden. Det er svært at sige, men på et tidspunkt begyndte de at visne, og man kunne ikke gøre noget som helst for at forhindre det.


Granitnålen er blot en lille del af den spændende bog Korndybet. Læs mere om bogen her:


Relaterede artikler


Gå tilbage til leksikonet