Kong Ashu – Korndybets skaber

”Gør du det virkelig, din store idiot? Det kan ende i en borgerkrig. Den første konge, der opgiver Ashus mission.”

Citat fra fantasyromanen Korndybet af forfatter Tue Stengaard

Kong Ashu (år 968 – 1.038) er ud over førstekongen Yama den mest berømte konge i Stenkroppens historie. En række bygningsværker og en række politiske beslutninger ligger bag den præstation, men mest skelsættende er uden tvivl kong Ashus beslutning om at skabe Korndybet. Efter en tur op i bjergene, som han selv kaldte sjælerensende, vendte han tilbage med en ide om at sætte sjælekornet fri. En meget kontroversiel ide, eftersom sjælekornet var – og er – den farligste plante i hele Stenkroppen, og indtil da havde været bevogtet af vagter døgnet rundt. Men det var formålsløst, vurderede kong Ashu, for jo strengere hans forfædre (heriblandt hans egen far, kong Rahul) havde behandlet stenfolket, des mere uro var der opstået. Og stikmodsat al forventning havde forsøget på at inddæmme sjælemarkerne blot ført til endnu flere kornsyge, især blandt vagterne selv.

Kong Ashu satte derfor kornet fri. Og ikke bare det. Han rykkede det helt ind i byen, så folk uden videre kunne hoppe i, når de ikke kunne modstå planterne længere. Det overflødiggjorde med det samme anarkisternes virke, skabte plads i fængslerne og sænkede antallet af oprør. ”Må jeg bare… springe?” spurgte folk sig selv, og med det spørgsmål startede en ny tankeproces, der skabte et mere disciplineret forhold til sjælekornet. Det var folks eget ansvar, sagde kong Ashu – og understregede, at han fremover ville belønne dem, der udviste en stærk vilje. Aldersceremonien blev indført.

Kong Ashu skabte også rammerne for kornrejsen, en måde at systematisere sygdommen og de syge på. Og skønt han ikke ligefrem opfandt Springernes aften, hvor folk begyndte at vædde om hinandens undergang, accepterede han fænomenet. For begivenheden tjente sådan set kongens virke. Hvem evner at være sur på den siddende magt, når der udspiller sig noget så voldsomt og besnærende i midten af Maven?

Selv havde kong Ashu en nærmest uhyggeligt stærk modstand mod sjælekornet. Han var den første til nogensinde at blive 70 år gammel, død i sin seng med et nogenlunde raskt sind.

Kong Ashu stod for en række andre nævneværdige forandringer. Det var ham, der indførte Kongernes kald, en slags dødsritual for hans søn og sønnesønner, så de under deres sidste åndedrag fik en mulighed for at påvirke Stenkroppens skæbne. Det var desuden kong Ashu, der iværksatte byggeriet af den nuværende Ovn og renoverede den østlige bymur, efter den gamle Ovn sprang i luften.

Kong Ashu var gift med Shila, og sammen fik de sønnen Kalu og efternøleren Sanjana.


Kong Ashu er blot en lille del af den spændende bog Korndybet. Læs mere om bogen her:


Relaterede artikler


Gå tilbage til leksikonet