Korndybet – Graven der samler på sjæle

”Det var nødt til at stå fuldstændigt klart for alle, hvorfor Ashu ikke blot satte sjælekornet fri, men ligefrem rykkede det ind i byen. Og dermed afsluttede en epoke, hvor kongerne på forgæves og voldelig vis havde forsøgt at inddæmme fristelsen ved at sætte vagter over alt i Hjertet.”

Citat fra fantasyromanen Korndybet af forfatter Tue Stengaard
Et kort over Korndybet - Fra fantasyromanen Korndybet
Korndybet befinder sig i midten af byen Maven. Se det samlede kort over Maven her.

Korndybet (opført år 1.010, for 260 år siden) er et hul i midten af byen Maven. Det er ti meter i diameter, stivet af med marmorsten, der fortsætter et stykke op over jordhøjde og danner en stenkant omkring hullet. Hullet er altid fyldt med friske sjælekorn, der i fællesskab lyser så kraftigt, at en rødlig lyssøjle stiger op fra Dybet og fortsætter helt op i Stenkroppens Hud. Alt i nærheden får rødlige toner. Alt, hvad man betragter gennem lyssøjlen, bliver blodrødt. Som dronning Sahana tænker på et tidspunkt: ”Nogle mener, det er smukt. Jeg synes, det kaster et morderisk slør over folket og tegner Stenkroppens sande destination.”

Men Korndybet er selvfølgelig meget mere end et hul i jorden. Det er en kulturel institution, noget man kan måle sig op imod, når man passerer Dybet eller lægger mærke til lyssøjlen på afstand. Ideen med at bringe sjælekornet ind i byen var kong Ashus. En kontroversiel ide, eftersom sjæleplanterne allerede overtog så mange raske hjerner, selv på deres normale placering nede i Hjertet. Men som kong Ashu havde regnet ud, nedbragte det faktisk antallet af kornsyge, at folk hver dag så konsekvenserne af at overgive sig til sjælekornet. Med tiden indførte man endda Springernes Aften, hvor man på grusomste vis kan opleve de stakler, der ikke kan klare presset længere og hopper ned til de røde kornbobler.

Det er rakkerpak, der sørger for, at Korndybet altid er forsynet med friske sjælekorn. Det er ligeledes rakkerpakket, der hiver springerne op af Dybet, når de er færdige med at mæske sig i den tankeudslettende føde – hvilket de kan gøre i lang tid og stadig overleve, eftersom sjælekornene er fyldt med ilt. Til sidst, når springerne er blevet slået bevidstløse, er det også rakkerpakket, der fører staklerne videre på næste del af deres kornrejse.

Det giver sig selv, at den rakkerpakkets arbejde, gør dem ekstra udsatte over for sjælekornets hvisken.

Korndybet kaldes i folkemunde også for Sjælegraven.


Korndybet er blot en lille del af den spændende bog Korndybet. Læs mere om bogen her:


Relaterede artikler


Gå tilbage til leksikonet