Kornmøllen – “Den Venlige Blomsterdrage”

”Man blev i stand til at male skallerne til mel, og vi fik atter brød at spise. Næringsrigt brød, der indeholdt alt, hvad vi havde brug for.”

Citat fra fantasyromanen Korndybet af forfatter Tue Stengaard
Et kort over Kornmøllen - Fra fantasyromanen Korndybet
Kornmøllen ligger i Mavens vestlige del, for enden af hovedgaden i Skurbyen. Se det samlede kort over Maven her.

Kornmøllen ligger i Mavens vestligste del, for enden af hovedgaden i kornplukkernes kvarter. Møllens primære formål er, som navnet antyder, at male skallerne fra det varmebehandlede sjælekorn til mel, så stenfolket kan få brød at spise.

I folkemunde kaldes møllen også Den venlige blomsterdrage, for når man står for enden af hovedgaden og betragter den, kan den godt minde om et godmodigt dyr. De glødende vinduer ligner øjne. Taget minder om en lille hat. Vingerne, der tårner sig op over bymuren og fanger vinden, ligner knurhår.

Kornmøllen er knudepunktet for de mange kornplukkere, der ofte fortsætter deres tjans, når de kommer hjem fra arbejdet i Hjertet. Om aftenen skiftes de til at vimse frem og tilbage med brød og tunge sække, skønt verdenen er ved at lægge sig til at sove.


Kornmøllen er blot en lille del af den spændende bog Korndybet. Læs mere om bogen her:


Relaterede artikler


Gå tilbage til leksikonet