Opfinder – En vital person i Stenkroppen

”På skrivebordet foran vinduet stod en af de der forunderlige installationer, som opfinderne fra Jernkapslerne elskede at kreere. En slags kedel, hvor man lige akkurat kunne skubbe et stykke glittertræ indunder, så vandet blev varmet op. Ikke så det kogte, men så det fik en behagelig og uskadelig temperatur.”

Citat fra fantasyromanen Korndybet af forfatter Tue Stengaard

Opfinder er en betegnelse for den del af stenfolket, der arbejder med teknik og videnskab. I løbet af de sidste 300 år opfinderne haft en fremgangsperiode med store fremskridt inden for især vand- og varmeforsyning, dampkraft og komplekse konstruktioner. Siden opfinderen Mukunda reddede stenfolket med sine ildeksperimenter har hans ligesindede nydt stor respekt fra resten af befolkningen. Selv kongerne har erkendt, at videnskaben spiller en positiv rolle, og der er blevet sat flere midler af – især til den store Ovn, der ikke alene sørger for mad til folket, men med tiden også begyndte at varme kongernes bolig op. I dag kan kongen slet ikke forestille sig, hvordan det ville være at rende rundt i uldtøj og kommandere folk til at fodre pejsene – og stadig fryse.

Opfinderne bor i et fælles nabolag i Maven. Jernkapslerne kalder man de kuppelformede metalboliger, der ligger lige til højre, når man træder ind i byen. De fleste opfindere drager på arbejde i Ovnen, der ligger et god sikkerhedsafstand til bymuren. Men nogle arbejder derhjemme og tilbyder fikse løsninger til de stenfolk, der besøger nabolaget. Det være sig nye smarte brændekomfurer, teknisk legetøj til børn eller nye redskaber til værkstedet. En mindre del arbejder med at vedligeholde varmerørene på Den Farverige Plads og i det kongelige slot. Og så er en gruppe fuldt beskæftiget med at rådgive kongen – og forsøge at mægle i feltet mellem videnskab og religion. For skønt videnskaben er lovprist, vejer den ikke højere end præsternes forskrifter, og man skal som opfinder træde meget varsomt for ikke at blive anklaget for at strejfe.


Opfindere er blot en lille del af den spændende bog Korndybet. Læs mere om bogen her:


Relaterede artikler


Gå tilbage til leksikonet