Ovnen – Opfindernes teknologiske stolthed

”Han tog endnu en slurk. ’Tror du, Ovnen forbrænder sjælekornet ordentligt, min elskede? Måske er der noget galt med vores brød. Nogle gange føler jeg mig slet ikke som mig selv længere.’ ”

Citat fra fantasyromanen Korndybet af forfatter Tue Stengaard
Et kort over Ovnen - Fra fantasyromanen Korndybet
Ovnen ligger sydøst for byen Maven, i god sikkerhedsafstand til byen og det brandfarlige Hjerte. Se det samlede kort over Stenkroppen her.

Stenkroppens Ovn ligger sydøst for byen Maven. Det er en enorm bygning bestående af tykke jernplader, hvor op i mod 100 opfindere dagligt render rundt og varetager et af Stenkroppens vigtigste arbejder: nemlig at forvandle giftige sjælekorn til spiselige kornskaller. Udefra ligner Ovnen et kæmpe, rustent drageæg, kun brudt af en høj skorsten, der sender den giftige røg op i himlen. Indvendigt finder man et sammensurium af gnister, flammer, travle stenfolk og en konstant lyd af værktøj i dygtige hænder.

Ovnens vigtigste komponent er kronbrænderen, der står midt i hallen og tager imod glitterstammer og sjælekorn, der glider af sted på automatiserede metalbånd. I kornbrænderen antændes glitterstammen, og de voldsomme flammer får sjælekornet til at poppe, så den spiselige skal springer af, og giften opløses og driver væk med røgen. Uden den kraftige varme, ville kornskallen blot opløse sig, som den er skabt til. Den ville blive til kløende støv, der tillod kernen i sjælekornene af eksplodere og sprede giftig saft i alle retninger. Men modsat hvad ellers kunne tro, er det ikke frost, der sætter den proces i hvile. Tværtimod. Kun ekstrem varme adskiller de to ting, og det var med den opdagelse, at Mukunda reddede stenfolket fra at uddø af sult.

Det giver sig selv, at den kraftige varme stiller særlige krav til kornbrænderen. Opfinderne har med tiden forbedret den flammesikre isolering og glasset i den lille luge, men materialet skal ofte skiftes, og kornbrænderen har efterhånden en noget skævvredet form. Den bør snart skiftes ud, så man ikke gentager tidligere katastrofer. For omtrent 250 år siden lå den forrige Ovn lidt for tæt på byen, og da den eksploderede, tog den en god del af den sydøstlige bymur med sig.

I Ovnen finder man også en kæmpe kedel. Her varmes vand op og cirkuleres ud i isolerede rør, der rejser helt til Maven og giver de adelige muligheden for at tage lune bade, opvarme deres vægge og nyde en form for luksus, almindelige stenfolk kun tør drømme om. Varmerørene er kendetegnet ved deres smukke lag af blomster, for med rørenes svage varmestråling, har vildnisset fundet et atypisk tilholdssted uden for Hjertet.


Ovnen er blot en lille del af den spændende bog Korndybet. Læs mere om bogen her:


Relaterede artikler


Gå tilbage til leksikonet