Snekæmpe – Et godmodigt ride- og trækdyr

”To dyr kom til syne. Bedre var hun ikke gemt væk, end at hun kunne se deres rygge og de tøjler, de trak i. Det var kæmper med lange og kraftige ben, der bevægede sig nogenlunde, som stenfolk gjorde, bare mere trægt og med noget større skridt.”

Citat fra fantasyromanen Korndybet af forfatter Tue Stengaard

Snekæmper er store, pelsede dyr, der rent anatomisk minder en del om stenfolk. De har to ben og to arme. De har tæer og fingre – og er i begrænset omfang i stand til at bruge værktøj. Og når de bevæger sig rundt, går de oprejst.

Men der stopper ligheden også. Snekæmper er tre gange så høje som en stenmand. De har kun et enkelt, men stort, øje, der sidder midt i panden. De har blå tunger og en bred mund. Og så er de fuldstændigt dækket af hvid pels, der beskytter dem mod kulden og kamuflerer dem mod rovdyr (ikke at de har mange naturlige fjender tilbage, ud over deres ejere).

Der findes – så vidt det vides – ingen vilde snekæmper længere. Eftersom de er så lette at tæmme og fungerer så godt som transportmiddel, har stenfolket for længst indfanget dem alle. Man avler dem nu i stalde og fodrer dem med planter og rødder.

Ind imellem kan det virke obskurt, at der står nogle enorme, tobenede væsner og kigger tilbage, når man går forbi stalden. Og når de åbner munden, kan man nærmest føle, at det er en flok stenfolk, der står derinde og vinker. For snekæmper evner at imitere en håndfuld ord. ”Hej, hej,” kan de finde på at sige. Eller ”Mer sulten” og ”Mig træt”.

Snekæmper er godmodige væsner. De vil gerne aes og aer også gerne deres ejere, hvis de får lov. Eller slikker dem, hvilket er en ru, nærmest slibende, oplevelse. De gør sjældent oprør. Kun når en snekæmpe bliver bange, kan den glemme al form for disciplin. Problemet er, at snekæmper bliver bange temmelig tit, for de har ingen umiddelbar erkendelse af, hvor stærke de er.

Af beslægtede arter er skyggekæmpen, der dog foretrækker at opholde sig i Hjertets varme.


Snekæmper er blot en lille del af den spændende bog Korndybet. Læs mere om bogen her:


Relaterede artikler


Gå tilbage til leksikonet