Springernes aften – Et væddemål om skæbner

”Publikum stirrede i alle retninger. Dem, der var i stand til at se ham, nikkede. Det var en sikker springer, det var de udmærket klar over, men få havde guld nok til at forhøje indsatsen, og ingen havde lyst til at sige dronningen imod.”

Citat fra fantasyromanen Korndybet af forfatter Tue Stengaard

Springernes aften er en betegnelse for den begivenhed, der hver aften udspiller sig ved Korndybet. Når mørket falder på, samler flere tusinde stenfolk sig omkring den rødglødende sjælegrav og… venter. De skuler til hinanden. De lytter til kornmesteren, der sidder på sin høje stol og fortæller anekdoter. Nogle glor på snefnuggene, der daler, alt imens de bider negle.

”Hvem springer mon?” lyder en hvisken. ”Der er altid nogen, der springer.”

Og som regel har vedkommende ret, for skønt Springernes aften er det pinligste tidspunkt at miste sin vilje på, kan ingen tilsidesætte sjælekornets dagsorden. Måske gibber det lidt i ham, der står ved siden af dig. Måske begynder han at savle. Du rykker længere væk og kigger op på kornmesteren.

Så tager du chancen. ”Fem sølvmønter på, at Tau bliver den næste!” råber du.

Senere på aften bliver Tau hevet op fra Korndybet, smurt ind i rød kornsaft og sprællende som en vanvittig. Han er ikke længere sig selv – og bliver det aldrig igen.

Du har det dårligt på hans vegne. Og på hans families vegne, for de bor ikke langt fra dig. Men du har fået en ekstra skilling, og ikke mindst har du fået tiden til at gå. Du ved, at det snart bliver dig. Du bilder dig ind, at du vil overgive dig til planterne ude i det fri og ikke springe i Korndybet foran alle andre. Men det er ikke noget, du kan styre, så du knuger sølvmønterne og går duknakket hjem, mens natten overtager byen.

Reglerne for Springernes aften

Væddemålet er forholdsvis simpelt. Det går i bund og grund ud på at udpege, hvem der overgiver sig til Korndybet. Og derefter handler det om at overbyde – eller byde mod hinanden. Et typisk forløb foregår således:

  1. En person ser ud til at miste sin vilje.
  2. Nogen tager chancen og satser et antal mønter på, at vedkommende springer.
  3. Kornmesteren accepterer væddemålet – og giver en tidsfrist for andre, der vil vædde med.
  4. Nu går det hurtigt. Nogle er måske enige i, at den potentielle springer snart dumper i Dybet. De forhøjer buddet. Andre vurderer, at den potentielle springer har nok vilje til at kæmpe mod sjælekornet – i hvert så længe, at væddemålet står på. De satser mønter på, at springeren holder ud. Kornmesteren spørger, om flere vil være med. Og så lukker han væddemålet og indleder nedtællingen.
  5. Publikum tæller i fællesskab ned fra 100 til 0.
  6. Hvis springeren rammer Korndybet inden 0, har vedkommende med højeste bud vundet.
  7. Hvis springeren ikke når det, har vedkommende med højeste modbud vundet.
  8. Kornmesteren tager en provision af det beløb, der udbetales af taberen til vinderen.

Springernes aften er blot en lille del af den spændende bog Korndybet. Læs mere om bogen her:


Relaterede artikler


Gå tilbage til leksikonet