Tanuka – En 125-årig mesterspion

”Tanuka havde en dejlig, blød krop. Et hoved, der var rundt som en bold og omkranset af en fyldig manke. Men så stoppede det nuttede også dér. Hun var blevet fanget i en sen alder af 25 og havde stadig den vilde del i sig, selv 100 år senere. En historie, der lod sig afspejle i arrene på hendes næse og i de knækkede hjørnetænder.”

Citat fra fantasyromanen Korndybet af forfatter Tue Stengaard

Tanuka (f. 1.145) er dronning Sahanas højt betroede blomsterdrage. Hun er 125 år gammel og hører blandt de snedigste og mest udspekulerede drager, der findes. Det skyldes primært, at hun blev opdraget af Sahanas mormor – en særligt intelligent og kynisk kvinde – og derefter Sahanas mor, Karuna, der ligeledes var kendt for sine strategiske og manipulerende evner.

Tanuka blev indfanget i en relativt sen alder – som 25-årig. Det betyder, at hun stadig har et par vilde træk i sig, heriblandt en vis aversion over for stenfolk. Hun stoler kun på sine ejere, og mest af alt fordi hun frygter dem. Andre stenfolk har hun ikke meget til overs for, og hvis nogen kommer for tæt på, får de gerne et par skarpe kløer i ansigtet. Den side af Tanuka har hendes ejere aldrig slået ned på. Tværtimod har de moret sig over det.

Selvom hun er en royal blomsterdrage, er Tanuka også en smule vild af udseende. Hun har et ar på næsen, et par knækkede hjørnetænder og et par særligt iagttagende øjne.

Og hvis Tanukas øjne følger én, kan det kun betyde én ting. Man har gjort dronningen utilfreds. Men det opdager man sjældent, før det er for sent.


Tanuka er blot en lille del af den spændende bog Korndybet. Læs mere om bogen her:


Relaterede artikler


Gå tilbage til leksikonet