Om fantasyromanen Korndybet

Korndybet handler om 15-årige Elina, der bliver holdt fanget på en iskold bjergtinde. Hun kan ikke se verden uden for sit fængsel, men hun kan høre guderne, der flækker himlen og æder løs af Stenkroppens beboere. På nogen måder er det godt at være låst inde – hvis ikke det var fordi, hun delte celle med en sindssyg medfange, der dagligt forsøger at banke hende. Og så lige det faktum, at hun ikke kan slå ham ihjel. For medfangen er hendes egen far.

Da hun en dag slipper fri, skal hun forsøge at bringe sin far og sig selv ned til Stenkroppens varmere luftlag. Men det er ikke nok bare at overleve for Elina. Hun er opsat på at finde ud af, hvorfor dælen hun overhovedet skulle sendes i fængsel til at starte med. Og jo mere hun lærer om sin skæbne, des farligere bliver det at rende rundt i en verden, der i forvejen er ved at gå under.

Korndybet er en fantasyroman af Tue Stengaard. Den handler om bevare kontakten til sig selv, når det er allersværest. Om at miste. Om at overleve.

Bogen egner sig til voksne og ældre teenagere, der godt kan lide fantasy og spænding.

Hvor kan jeg købe bogen?

Køb bogen Korndybet

Korndybet er i øjeblikket i udgivelsesfasen. Du kan få en mail, når den udkommer, her:

Få et smugkig

Hvis du er nysgerrig, kan du få et smugkig på bogen. Under “Uddrag” finder du passager fra den endelige version. Her kan du blive klogere på forfatterens skrivestil, karaktererne og den verden, de lever i.