Korndybet

Korndybet – En fantasyroman af Tue Stengaard

Besøg fantasyromanen Korndybets hjemmeside

Korndybet er en fantasybog af Tue Stengaard, der henvender sig til ældre teenagere – og alle de voksne, der (i det skjulte og helt åbenlyst) godt kan lide ting, som ældre teenagere kan lide.

Handlingen foregår i en lille bjergverden, der hedder Stenkroppen, som er ved at fryse til is. Her er indbyggerne godt trætte af at blive ædt af flyvende guder. De er sådan set også trætte af at få stjålet deres forstand af de listige sjæleplanter, der lokker med deres pulserende lys og tomme løfter. Javel, ja, de er nok også lidt trætte af Korndybet, som kongen har fyldt med sjælekorn og decideret tillader væddemål omkring. ”Hvem hopper mon i aften?” spørger kornmesteren og fryder sig over, at han tjener penge på de tabte sjæle.

Der er faktisk flere ting, stenfolket er trætte af, men skal vi ikke lade dem få pusten lidt?

Lad os tage fat i Elina i stedet. Elina er en 15-årig pige, der er fanget i et bjergfængsel sammen med sin kornsyge far. Hun kan ikke se verden udenfor. Hun havner jævnligt i slagsmål med den far, der engang var i stand til at beskytte hende. Hendes mor har forladt hende. Der er sådan set mange grunde til, at Elina burde være allerhelvedes træt af alting, men… det er hun faktisk ikke. Hendes vilje holder hende oppe, og en dag slipper hun fri og får chancen for at genvinde lidt af det tabte.

Og så er vi i gang! Nu møder vi onde dronninger. Flyvende spioner. Underlige opfindere. Farlige bæster. Mens Elina leder efter sin mor, ruller en sand snebold af katastrofer, der til sidst truer med at tage hele verden med i faldet.

Altså, der er skam ting at dvæle ved i den her bog. Der hyggelig world-building. Der er nye religioner og nye væsner. Men hver gang tempoet går lidt ned, går det hurtigt op igen. Det er selvfølgelig lidt frækt, men det er der jo meget, der er nu om dage.

Er du stadig med så langt? Så burde du nok besøge bogens egen hjemmeside, for sådan en har den faktisk: